Filosofi

af Per Jespersen

Da vi befinder os i 10. klasse, HF eller gymnasiet, kan du som lærer gøre rede for, at klassen faktisk har beskæftiget sig med filosofi igennem adskillige lektioner. Kom ind på, at filosofi er læren om tænkningens væsen, og at den har eksisteret igennem godt 2.000 år. Fortæl, at filosoffer har opstillet mængder af teorier om filosofiske begreber, og at de alle ved, at man aldrig kommer til nogen færdig konklusion. Man bliver aldrig færdig med filosofi. Fortæl evt. om Sokrates, Kant, Kierkegaard og Russell. Fortæl samtidig om disse tænkeres liv og levned for at gøre stoffet motiverende, og er der tid til at gå nærmere ind på tingene, kan man præsentere eleverne for nogle af disse filosoffers vigtigste tanker og teorier. Oplysning hertil kan fx findes i Politikens filosofileksikon.

Mulige spørgsmål:

  • Hvad kan vi bruge filosofien til?
  • Kan I nævne områder, hvor den spiller ind?
  • Skriv på tavlen og led frem til fx politik, industri, videnskab etc.
  • Kan filosofien spille en rolle for jer? Hvordan?
  • Bed alle forklare.
  • Har disse timer givet jer et indblik i filosofien? Hvordan?
  • Hvilke fag spiller filosofien en rolle for?

Filosofien opstod i det gamle Grækenland, hvor mennesker begyndte at fundere over tilværelsen. De prøvede at opstille regler for, hvordan mennesker erkender deres omverden og at opstille regler for, hvordan vi tænker. Det var helt nyt dengang, fordi religionerne hidtil havde sørget for den forklaring, som mennesker behøvede for at forstå tilværelsen.

Rundt om i Grækenland opstod der filosofiske skoler, der stod for hver deres synspunkt. De indbød unge til diskussion og samtale, hvor man forsøgte at forklare tilhørerne, hvordan verden skulle forstås, og hvordan man evt. kunne søge at ændre den.

Dette blev begyndelsen til den filosofiske videnskab, der har eksisteret lige siden. Der er stadig mennesker, der søger at give filosofiske forklaringer på tilværelsen og menneskets vilkår. Det kan aldrig blive endegyldige svar, som almindelig videnskab måske kan give – det bliver kun teorier, der hverken kan bevises eller modbevises. Og her er vi ved sagens kerne: Alt det i tilværelsen, som vi ikke kan give endegyldige svar på, er den vigtigste del af livet – det er alt det, som almindelige hverdagsmennesker går og spekulerer på, og det er i virkeligheden også alt det, som fx videnskaben bygger sit arbejde på. Det ser ud, som om alle fundamenter i vor tilværelse kun bygger på teorier og formodninger. På den måde er filosofien egentlig objektiv, idet den beskæftiger sig med begreber, som man aldrig kommer til fuld klarhed over. Disse begreber er således et redskab, som mennesker anvender for at forstå og erkende deres omverden, og det er dem, vi skal samtale med vore elever om – det er dem, vi skal gøre dem opmærksomme på – det er dem, vi skal give eleverne som deres eget redskab til deres tænkning. Derfor skal vi ikke påvirke, men præsentere begreberne så objektivt som muligt. Vi skal lære eleverne at stille de rigtige spørgsmål til begreberne og derigennem udvide erkendelsen af dem.

Vi vil derfor på dette trin af undervisningen kort fortælle om den klassiske filosofis firedeling. Det er ikke sikkert, at den er rigtig, men den er under alle omstændigheder et redskab til tænkning og forståelse.

Den klassiske filosofi opdeles i følgende fire grupper:

Sørg for en saglig gennemgang i et sprog, som du ved, eleverne kan kapere.

Logik

I den klassiske logik slutter man fra præmisser (betingelser) til konklusionen. Eks.:

Alle mennesker er fejlbarlige
Alle postbude er mennesker

Konklusion: Alle postbude er fejlbarlige

Hvis de to præmisser er logisk forbundne, er konklusionen rigtig. Det vigtige her er verbet «er». Eks.:

Alle retrievere er hunde
Alle hunde er pattedyr

Konklusion: Alle retriever er pattedyr

Vi griber os selv i at sige: hvor logisk! Og det er netop logik, at hvis de tro præmisser er sande indbyrdes, må det føre til konklusionen, som den står anført.

Alle træer er planter
Alle planter er grønne

Konklusion: Alle træer er grønne

Igen den samme opstilling, men vi bemærker, at vi studser over konklusionen, for alle træer er ikke grønne. Er hele opstillingen da forkert? Nej, logisk set er opstillingen stadig rigtig, for den logiske forbindelse imellem de to præmisser er til stede. Derimod er præmis nr. 2 ikke korrekt: alle planter er ikke grønne. Vi bemærker altså, at logikken ikke interesserer sig for sandhedsværdien af præmisserne. Det vil sige, at ifølge logikken kan en konklusion godt være logisk korrekt uden at have sandhedsværdi i forhold til den viden, man har om emnet – i så fald ligger fejlen i den ene af præmisserne – eller i dem begge.

Logik er afledt af det græske ord «Logos», der faktisk betød meget forskelligt, og som blev brugt meget forskelligt af de forskellige filosoffer. For Aristoteles betød ordet fx definition, mens det for stoikerne var udtryk for en kosmisk fornuft, der styrede alt i denne verden, og altså også menneskets tanker. Logikken er altså udtryk for den orden, der forbinder begivenheder (og tanker) – en række af årsager og virkninger. Det klassiske eksempel er her, at ilden på komfuret er årsag til, at vandet kommer i kog. Læg vel mærke til, at logikken ikke når længere end netop til dette: ilden er årsag til vandets kogning!

Ifølge Kant hænger det således sammen, at årsag/virknings-begreber er en nødvendighed for, at mennesket overhovedet kan erkende noget i sine omgivelser. Han mener ikke, at det ville være muligt for mennesket at skelne imellem subjektive og objektive oplevelser, hvis ikke årsag/virknings-redskabet fortalte os, hvad der var objektivt. Hvis han har ret, har det vide konsekvenser for al pædagogisk virksomhed. Det er dog ikke så enkelt, hvilket vi senere skal vende tilbage til. Det er ligeledes værd at bemærke, at Kant ikke har sagt noget om, hvorvidt denne årsag/virkning også gælder for begivenheder og ting i sig selv – han siger blot, at mennesket opfatter og erkender igennem dette «redskab».

I nyere tid har filosoffer søgt at trænge ind i logikken på en anden måde: den sproglige. Det afgørende er, mener man, de ord, der anvendes i fx præmisserne. Alle ord i sproget har ikke lige stor logisk værdi og vægt, så logikken er afhængig af sprogets syntaks og ordenes værdi – og der vil være forskel fra sprog til sprog. Her er det navnlig Wittgenstein, der har ført an, men det behøver vi ikke komme ind på her.

  • Lad eleverne prøve at give flere eksempler på den type opstillinger, som vi anfører i denne tekst.
  • Eleverne vil sikkert kunne give mange eksempler.
  • Skriv dem på tavlen og diskuter!
  • Prøv også at lade dem opstille emner med en falsk præmis.
  • Sæt dem i grupper og lad dem i fællesskab udarbejde opstillinger.

Forsøg at lede eleverne på sporet af, at matematikken bygger på logikken.

  • Hvad kan vi bruge matematik til?
  • Hvilke fag har den betydning for?
  • Hvilke videnskaber?
  • Kan man sige, at matematikken som videnskab er sand i forhold til virkeligheden?
  • Led frem til, at det er den ikke altid (jf. de falske præmisser, der alligevel giver logisk korrekte konklusioner).
  • Kan I nævne områder, hvor matematik spiller en afgørende rolle?
  • Hvor hører den ikke hjemme?
  • Kan man sige, at computere bygger på logikken?
  • Kan I nævne områder, hvor logikken ikke hører hjemme?
  • Kan vi begrunde fx følelser, tro, håb etc. med logik? Hvorfor/hvorfor ikke?

Selv om man synes, at dette er svært for eleverne, skal man prøve alligevel. Man vil ofte forbavses over, hvor klart eleverne kan se problemet, og der vil hurtigt udspinde sig diskussioner.

Etik

Etikken er den del af filosofien, der beskæftiger sig med moralske vurderinger – altså alt, hvad der har med menneskers moral at gøre. Det er meget kompliceret – et område, der har været fremsat mængder af forskellige teorier om og ingen definitive løsninger. Vi vil her berøre nogle af teorierne, de lettest tilgængelige, og søge at få eleverne med på en forståelse for etikkens kompleksitet.

Vi vil indlede med at lede eleverne ind på problemet igennem spørgsmål:

  • Skriv ETIK på tavlen.
  • Hvem ved, hvad det er?
  • Hvis man ikke kender ordet, prøv da med MORAL.
  • Hvem kan forklare, hvad moral/etik er?
  • Led frem til, at det er det element, der for mennesket afgør, hvad der er rigtigt og forkert.
  • Hvorfra har vi vores etik?
  • Er den medfødt eller tillært?
  • Sæt eleverne i grupper med følgende opgave: Nævn mindst fem situationer, hvor mennesket har brug for etik. Nævn situationer, hvor mennesker må afgøre deres handlinger efter etisk begrundelse.

Diskuter de forskellige forslag grundigt. Igen:

  • Hvorfra har vi vores etik?
  • Spiller opdragelsen ind?
  • Spiller skolen ind?
  • Kammerater?
  • Andre ting?

Læreren må nu nærmere forklare, hvad etikken som filosofisk disciplin står for.

Etikken har spillet en rolle siden Aristoteles og har udviklet sig siden til forskellige teorier. Hovedspørgsmålet er: Kan man opstille etiske regler, der gælder for alle mennesker? Eller skal det enkelte menneske selv finde de regler, der gælder for ham/hende?

Kant mener fx, at etikken kan opstille faste regler for vores afgøren af rigtigt/forkert, mens fx Løgstrup mener, at pligten for den enkelte viser sig i selve den situation, man befinder sig i.

Problemstillingen er ikke løst og er måske den problematik, der gør et moderne samfund svært gennemskueligt. For er det virkelig muligt på alle tilværelsesområder at opstille etiske regler (pligtregler), der gælder for alle mennesker i alle tænkelige situationer? Hvis det var tilfældet, skulle etiske pligtregler gives i love, som borgerne måtte rette sig efter (som fx i den muslimske verden). Hvis Løgstrup derimod har ret i, at pligten viser sig i den enkelte handlingssituation, må det betyde, at det enkelte menneske selv skal finde sin etik – det vil sige igennem sin erfaring, sin baggrund, sin opdragelse etc.

Tag en debat omkring dette emne med eleverne. De vil kunne komme med vigtige betragtninger omkring temaet.

  • Kan I nævne eksempler på, at I stod i en situation, hvor jeres etik spillede ind?
  • Få så mange eksempler som muligt.
  • Er det da jeres egen «private» etik, der gør udslaget? Eller de alment gyldige pligtregler?
  • Kan I nævne nogle tilsyneladende alment gyldige etiske regler? Led frem til fx: du må ikke lyve, du må ikke slå ihjel, du må ikke stjæle etc.
  • Er disse regler så alment gyldige, at vi har dem i os uden om opdragelsen? Eller har vi fået dem igennem opdragelsen?

Tag en dyb diskussion herom og prøv ikke på at nå frem til en samlet konklusion – den er umulig. Hensigten er, at eleverne opdager, hvor indviklet problemet er.

Et andet skisma i den etiske filosofi er spørgsmålet om, hvorvidt man kan begrunde etiske argumenter med logiske ikke-etiske udsagn. Er det muligt at begrunde moralske vurderinger ud fra sætninger, der ikke indeholder moralske vurderinger, som fx Searle og Foot mener det – eller må vi sige, at ingen moralske vurderinger kan udledes af sætninger, der ikke indeholder moralske argumenter, som fx Moore mener det?

Det er helt igennem et uløst spørgsmål, men det leder os hen på den amerikanske pragmatisme: alene nytteværdien af etiske beslutninger afgør den etiske værdi: det, der er nyttigt og gennemsnitligt fornuftigt, er etisk sandt og rigtigt. (Irak-krigen!!!)

Denne linie af den etiske filosofi har præget den vesteuropæiske udvikling i efterkrigsårene. Den begrunder altså etiske vurderinger logisk ud fra den nytte, der kan opnås heraf. Her kan der komme vanskeligheder ind, for man bliver da tvunget til at definere, hvad nytte er, og tendensen har naturligvis været, at den samfundsmæssige nytte skal være afgørende. Der er en stor mulighed for, at dette reducerer etikken til et rudiment, for efter vesteuropæisk tænkning er samfundsmæssig nytte forbundet med økonomi og politisk nytte. Der er store muligheder for udnyttelse, der kan føre til hvad som helst, og som i sidste ende fører til ansvarsløshed.

Lad os efter denne gennemgang spørge eleverne:

  • Hvad mener I – kan nytten begrunde etikken? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Har nytte noget med etik at gøre?
  • Kan I give eksempler på, at tanken om nytteværdien kunne føre til forkerte handlinger?
  • Lad alle forsøge sig – og hjælp lidt på vej.
  • Diskuter forslagene!

Igen:

  • Hvis vi forudsætter, at et menneske har en etik, som det vil stå og kæmpe for, stammer den da fra logikken eller fra følelseslivet? Spørg alle.
  • Har etik og følelser noget med hinanden at gøre?
  • Er der forskel på mænd og kvinder i denne forbindelse?
  • Kunne I give eksempler på, at etik og følelser kan begrunde hinanden?

Hjælp lidt på vej, fx til accept af eller protest imod dyreforsøg. Den amerikanske pragmatisme mener, at nytteværdifilosofien må tillade dyreforsøg, både med hensyn til hjælp til lægevidenskaben og med hensyn til økonomisk gevinst for fx kosmetikbranchen. En følelsesmæssig begrundet etik kunne sige nej til disse forsøg af fx grunde som medlidenhed, medfølelse, beskyttertrang etc. Det er en meget vigtig debat, og den må ikke styres for meget af læreren, der absolut skal sørge for, at eleverne selv kommer frem til konklusioner, som de kan begrunde og argumentere for.

  • Tag derfor en vældig diskussion om emnet.
  • Kunne I nævne andre områder, hvor dette etiske dilemma kommer ind?
  • Lad alle forsøge sig.

Det har også været diskuteret, hvorvidt erfaring og viden går ind i menneskets etiske vurderinger. Har vi en etik uafhængig af viden og erfaring, eller skabes vor etik netop bl.a. igennem den viden, vi har? Lægers afgørelse af dødskriteriet eller afgørelsen med hensyn til operation af dødssyge patienter – har den forbindelse til lægens viden om videnskabelige forhold, eller afgør han sagen på rent emotionelt/etisk grundlag?

Vort samfund siges at have en etisk krise, som kan have noget at gøre med sækulariseringen og afkristningen, men den kan også have noget at gøre med den vældige specialisering, som de enkelte fagområder er ude for. Gælder fx samme etik inden for EDB-teknologi som inden for lægevidenskab?

Da er vi igen ved det først nævnte spørgsmål om, hvorvidt etikken eksisterer som alment gyldne regler, eller om den er givet i situationen.

  • Tag en debat om emnet.
  • Spiller etik ind over for teknologi? Hvordan?
  • Lad alle svare og diskuter!
  • Kan I give eksempler på EDB-områder, hvor vi tvinges til en etisk afgørelse?
  • Diskuter!

Metafysik

Metafysikken er læren om det, der ligger uden for erfaringens område. Det vil sige, at alt det, som vor viden og erfaring kan hjælpe os til at erkende, ikke er metafysik, men kan indordnes rent filosofisk under logik og etik. Man har siden oldtiden spurgt sig, om der findes en virkelighed uden for erfaringens område – om virkeligheden i sig selv eksisterer, eller om den kun eksisterer, når vi sanser den.

Men en del tænkere har beskæftiget sig med netop det område, som vor erkendelse ikke kan afdække – dvs. metafysikken. Allerede Aristoteles rørte ved dette, og på hans tid kom metafysikken til at stå som læren om det værende – en lære om det nødvendige og det væsentlige ved selve det værende. Det lyder måske kryptisk, men lad mig give et eksempel: rent botanisk kan vi vide en del om fx blomsten Flueblomst, som er en meget sjælden orkide. Vi kan vide, hvordan den bestøves, hvordan frøene modnes, hvordan frøene spredes, hvilke biotoper den kræver for at kunne vokse, hvilke insektarter der skal være til stede, for at planten kan bestøves. Det er alt sammen viden, botanisk og biologisk – men denne viden, der kan indgå i vor erfaring og få os til videnskabeligt at drage sammenligninger til andre orkideer og igen til andre planter i andre biotoper, rører ikke ved betingelserne for det egentligt værende. Det betyder, at de forskellige faglige erfaringer, vi kan have, ikke er væsenstypiske – de udtrykker kun en del af faget eller den videnskabelige disciplin, de tilhører. Selve det at være – livet i sig selv – livsbetingelserne i sig selv, kan ikke rummes i en faglig disciplin, der kun bliver fragmenter af en virkelighed.

Det ses her, at metafysikken nærmer sig det religiøse, og vi må da også opfatte alt religiøst som tilhørende metafysikken. Tro giver netop svar på det eksistentielt værende uden at tilhøre nogen bestemt videnskabsgren. I daglig tale må vi sige, at menneskets undren også er en del af metafysikken, fordi denne undren er udtryk for, at vi intet ved, og at vi derfor undrer os over livets inderste kerne.

En sådan undren kan gribe alle – i brøkdele af sekunder eller livet igennem, for selv om vi kan give forklaringer på, hvorfor en solopgang netop ser ud som den gør med netop den farve og netop de skyformationer, bliver der dog en undren tilbage: hvorfor netop sådan?

Det er den del af livet, som metafysikken beskæftiger sig med. For et par hundrede år siden opfattede man metafysikken som læren om sjælen, Gud og naturen. I vor tid opfattes metafysikken som læren om en intuitiv erkendelse, en emotionel erkendelse – altså en erkendelse uafhængig af sanserne.

Metafysikken vil nok sammen med æstetikken få meget større betydning fremover, fordi vi lever i en sækulariseret tid, hvor religiøsiteten fortrænges, fordi den ikke kan erkendes generelt. Der må da sættes andet ind i den del af menneskelivet, der stadig forstår, at verden er sammensat på måder, vi ikke forstår og ikke kan erkende. Rent ud sagt: hvis vi ikke berører metafysikken over for vore elever, kan de senere gribes af mere eller mindre fanatiske nyreligiøse eller astrologiske bevægelser, som kan sætte deres fornufts dømmekraft ud af spillet. Efter min mening er bl.a. nyreligiøse strømningers fremmarch så stærk, fordi vi har forsømt at beskæftige os med de metafysiske og æstetiske sider af tilværelsen.

Det er meget vigtigt, at vi tager metafysikken med i filosofisk undervisning – ellers risikerer vi fortrængninger på disse felter af sindet, og lad os bare over for eleverne efter denne korte gennemgang af metafysikken bruge ordet undren som udgangspunkt.

  • Hvad er undren?
  • Hvad vil det sige at undre sig?
  • Prøv at give en definition.
  • Kan I nævne noget, I virkelig har undret jer over?
  • Lad alle svare og diskuter!
  • Hvad kan små børn undre sig over?
  • Voksne?
  • Unge i jeres alder?
  • Hvad er undren?
  • Led frem til, at undren er den følelse, man har, når man står over for noget, man pludselig erkender, at man ikke forstår.
  • Hvilken forbindelse er der imellem undren og viden?
  • Mellem undren og erfaring?
  • Kan I nævne noget, som I ved absolut intet om?
  • Lad alle forsøge.
  • Skriv på tavlen.
  • Er der alligevel noget i det emne, man kan undre sig over? Hvad?
  • Er der forskel på små børns undren og voksnes undren?
  • Hvilken forskel?
  • Hvad går forskellen ud på?
  • Led frem til, at uanset om man er lille barn eller erfaren voksen, undrer man sig over det, man ikke ved.
  • Hvilke skolefag giver jer mest kontant viden?
  • Skriv på tavlen.
  • Hvilke fag giver jer mindre viden, men indblik i stumper af en sammenhæng?
  • Hvad gør I ved jeres undren?
  • Søger I mere viden?
  • Hvad gør små børn, når de undrer sig?
  • Er undren en vigtig følelse?
  • Hvorfor/hvorfor ikke?

Igennem disse samtaler og lærerens forklaring om metafysikken skulle vi have tangeret nogle problemer, som eleverne måske ikke har tænkt over, og som mange voksne måske fortrænger, men som ikke desto mindre er noget meget centralt i tilværelsen. Vi har givet eleverne et redskab for deres tænkning og sat tilværelsen ind i et filosofisk perspektiv.

Æstetik

Egentlig betyder æstetik læren om sansningen. Det kan vi finde hos Kant, der kort fortalt betragter æstetikken som en nydelse, der kan defineres som uengageret velbehag. Han mente, at denne nydelse kan opleves uden viden om genstanden for nydelsen. Altså det skønne i sig selv.

Det er her, vi skal søge at sætte ind, for det ser ud til, at netop den del af filosofien, som kaldes æstetikken, er sygnet mere og mere hen op igennem århundrederne. Den er blevet reduceret til at betyde nydelse af kunst – delvist på grund af den oldgræske opfattelse, men også kun delvis, for man har glemt at huske på, at for grækerne var der en sammenhæng imellem det æstetiske og det etiske. For grækerne kunne det æstetiske begrunde det etiske, hvorfor man ofte viste stor tilbageholdenhed i livets situationer, fordi både æstetikken og etikken krævede det. Det var menneskeligt smukt at være høflig og tilbageholdende – derfor blev det etisk – og dette har muligvis rødder i kinesisk filosofi.

Denne opfattelse er vi langt fra – og dog. Søren Kierkegaard ofrede æstetikken stor tankevirksomhed. Ifølge ham gennemløber mennesket tre stadier på livets vej: først som spidsborger, der til sidst indså livets tomhed og intetsigenhed – dernæst som æstetiker, dvs. uengageret livsnyder (jf. Kant). Mennesket på det æstetiske stadie var et menneske, der aldrig tog stilling, aldrig foretog valg, aldrig engagerede sig, men som nærmest holdt sig på ironisk afstand af livet. Fra dette stadium gled mennesket over til det etiske stadie – det ansvarsfulde – det vil sige ud fra en kristen etik.

Her er det Kierkegaards opfattelse af det æstetiske, der interesserer. Han brugte ordet med en lidt anden betydning, end vi er vant til (eller mange betydninger), men han har dog søgt at vise, at det rent æstetiske standpunkt ikke fører til andet end tomhed.

Æstetikken er en meget interessant del af filosofien, der trænger til nyfortolkning og eksistentiel fornyelse. Den kan ikke reduceres til kun at betyde nydelsen af kunst eller til at betyde kunstens skønhed alene. Den må stå for skønheden for skønhedens skyld og må sættes sammen med etikken – måske ikke som Kierkegaard har forsøgt det, men således at æstetiske argumenter kan begrunde etiske holdninger og valg. Det var måske endda muligt at sammentænke æstetik, etik og metafysik for at kunne få en sammenhæng i både filosofien og i menneskets måde at tænke på. En sådan sammensmeltning af de tre filosofiske elementer kaldes æterismen – en filosofifornyelse, der er yderst tiltrængt.

Det æteristiske grundbegreb kunne fx anvendes i forbindelse med naturfredning, hvor både æstetiske, etiske og metafysiske argumenter går ind i baggrunden for en fredning.

Men vi skal søge at belyse for eleverne, at æstetikken er den del af filosofien, der beskæftiger sig med skønheden i sig selv.

  • Hvad er skønhed?
  • Kan vi definere?
  • Hvem vil prøve?
  • Del et stykke papir ud til hver elev, lad dem alle dele siden i to halvdele under overskrifterne «smukt» og «grimt». Lad dem skrive mindst ti emner, begreber etc. under hver titel. Diskuter!
  • Kan vi sige, at noget kan være absolut smukt?
  • Eller absolut grimt?
  • Eller går der andre ting ind i vores vurdering?
  • Hvad fx?
  • Viden? Erfaring? Påvirkninger fra andre? Fra pressen?
  • Kan æstetikken hjælpe mennesker i deres stillingtagen til problemer?
  • Hvordan?
  • Kan I give eksempler?
  • Kunne man tænke sig, at æstetikken kunne have en forbindelse til etikken? Hvordan?
  • Hvem kan give eksempler?
  • Tag en vældig diskussion herom!!

Vi har nu igennem flere lektioner søgt at vise eleverne, hvordan filosofien er opdelt. Det er et redskab til at forstå filosofien og elevernes tænkning.

Men man bør erindre sig, at ingen elever tænker nøjagtigt på samme måde. For nogle elever vil en påvisning af fx logikken være en mægtig hjælp til selvforståelse og problembehandling, mens andre elever kun vil have meget lidt nytte heraf.

Enkelte elever anvender ofte logikken forkert, fordi de tænker på en anden måde og slutter på en anden måde. Således er ethvert menneske en individualitet, som vi må respektere. Derfor bør eleverne også vide, et de indbyrdes tænker forskelligt. Nogle tænker kreativt og ved hjælp af forestillingsevne, nogle tænker på det drømmeagtige plan, nogle ved hjælp af faste logiske regler. Vi kan og skal ikke ændre på dette – men vi kan se, at hele filosofien og træningen i at tænke filosofisk kan gavne alle elever, hvis vi tager HELE filosofiens spektrum med. Det er jo netop således, at ligesom matematikken er et praktisk hjælpemiddel inden for fx teknologi uden at være en afspejling af den hele virkelighed, således er filosofiens opdeling mere eller mindre kunstig. Men vi kan komme dybere end til påvisning af de meget dybere begreber: fortolkningen af dem tilhører eleverne – det er derfor vi ikke må påvirke eller give dem vore egne uforbeholdne meninger for tidligt i forløbet.

Peter Kemp skriver i bogen «Lærervisioner», at den etiske bevidsthed hos vore elever skabes igennem fagene historie, dansk, religion og i bredere forstand filosofi. I samme bog skriver han: «Børnene og de unge skal så at sige hale svaret op af deres eget indre, når de blot hjælpes af læreren til at vende blikket mod deres personligeerfaring.»

Gennemgangen af den klassiske filosofis opdeling, som her skildret, kan gavne alle elever utroligt meget, og det vil præge klassen fremover, at den har modtaget denne form for undervisning. Skulle der gå nogle timer til det, er de brugt så godt, at man med lethed kan nå det stof, man har sat sig for at nå.

Siden opprettet: 28.10.04. Sist endret: 09.10.06 11:59.